The Bear

My Morning Jacket

Trommer har aldrig sagt mig synderligt meget. Jeg har altid mest været fokuseret på forsangeren og guitaren. Eller violinen eller klaveret. Sådan var det i hvert fald før jeg hørte dette nummer. For det er først efter at have lyttet til "The Bear", at det er gået op for mig, hvor stor en betydning trommer kan have for et nummer. Og intet nummer før dette har fået mig til at fokusere på trommerne.

My Morning Jacket er et af mine absolutte yndlingsbands, og deres første plade "The Tennessee Fire", hvorpå nummeret her er at finde, ligger i den øverste del af min top over yndlingsplader nogensinde. En stor del af grunden hertil er forsanger Jim James, der synger, ja, vel nærmest guddommeligt. Såsnart hans stemme flyder ud af højtalerne, er jeg ramt. Og jeg er ramt hårdt.

Det første man møder er bum ba dum chi-trommerne, som også er grundrytmen i nummeret. De er tydelige og tunge. Efter kort tid starter Jim James med at synge, og hvor kan han synge! I starten synger han afdæmpet og stille, men meget hurtigt giver han efter for intensiteten og volumen i nummeret. "It's A Bad Idea To Go Down To Pier By Yourself After Dark, Bad Idea 'Cause They're Down On Their Luck And They've Lost Touch With Their Bleeding Hearts". Personen er ved at gøre noget dumt. Han er ved at give sig selv til mørket. Han er ved at give op. Og det er netop det, der er det essentielle i nummeret. Man skal ikke give op. Livet er ens personlige opgave, og man har selv indflydelse på det. Man har et ansvar. "Time Is Near To Go Forward With Whatever Killed Your Spark. There's Still Time For You To Change Your Mind Or Whatever Else You Do". Selvom man har mistet gnisten, er det aldrig for sent at prøve at få den tilbage.

Nummerets sidste minutter er himmelråbende gode. Og det er især her, at jeg fanges af trommerne. Intensiteten er så høj, og der bliver slået så hårdt på trommerne, at jeg får små chok hver eneste gang, de bliver ramt. Sammen med trommerne sender Jim James utrolige mængder kuldegysninger gennem min krop. Jeg bliver nærmest elektrisk. Det er som at stå midt i en voldsom storm uden at have noget at holde fast i. Og det er fantastisk.

Traded For Fire

Dolorean

Jeg ved det godt. Der er allerede begyndt at tegne sig et billede af, hvilke sange det især er, der falder i min smag; dødeligt smukke melodier, sort melankoli og hjerteskærende tekster. Så nem er jeg - og dog.

"Traded For Fire" er et af de numre, jeg har lyttet mest til nogensinde. Det er uden tvivl verdens smukkeste nummer... om utroskab. - Og tænk at utroskab kan gøres smukt. Havde jeg ikke hørt dette nummer, ville jeg nægte, at det kunne lade sig gøre. Nummeret har en langsom rytme og er ret monoton. Det er det samme der bliver spillet i en stor del af sangen, men det passer perfekt i denne sammenhæng. Musikken er smuk, men den skal ikke gøre stor væsen af sig. Ikke på et nummer som dette. Men monoton er ikke det samme som anonym - for det er musikken bestemt ikke. Det sørger både klaveret og celloen for.

Teksten er et kapitel for sig. Den er intet mindre end utrolig, og i løbet af nummeret får Alex James sagt nogle vanvittigt smukke ting:"I Gave Her My Death And Stole From Her Life". Alt dette får nummeret til at gå op i en højere enhed, og fordi Alex James synger som han gør, fatter man med det samme sympati for ham, selvom det er ham, der er skurken. Han ved, at det han gør er forkert: "Father Forgive Me, 'Cause I Knew What I Was Doing. I Set A Snare For Myself And Fell Headlong Into ruin.". Han angrer og lider, men han kan ikke handle anderledes, og nu be'r han om at få sin straf, sin nemesis, så han kan holde det ud: "Burn My Lips
With Coals And Burn My Insides".

Alle kender følelsen, ikke kun i forbindelse med utroskab, men i forbindelse med svigt på andre måder. Og vi har jo alle svigtet. Eller er blevet svigtet. På et eller andet tidspunkt. Jeg finder en fantastisk trøst i dette nummer. Det får mig til at føle, at det er okay - at jeg er okay, for jeg er et menneske. Og at være menneske betyder, at man indimellem begår fejl, at man træder forkert. At lytte til nummeret gør ikke fejltrinene mere rigtige, men mine ambitioner om at være et godt menneske får en realistisk karakter og presset på mine skuldre mindskes. For jeg er ikke alene. Jeg er ikke den eneste der træder forkert. Det gør man, når man er menneske.