Just To Know What You've Been Dreaming

Will Johnson

Will Johnson spiller i flere bands, men det er når han er alene, at han har mig i sin hule hånd. På besynderlig vis formår han med sangen at genskabe følelsen af at være forelsket. Når jeg hører den, oplever jeg sugene i maven fra dengang, jeg mødte min kæreste. Dengang, helt i starten, hvor hjertet indimellem sprang et slag over fordi man slet ikke kunne rumme alle de tusinder af små boblende hjerter, der flød rundt i kroppen og gjorde blodet mere rødt. Jeg bliver overvældet af en lethed og en sjældent set optimisme og håbefuldhed. Jeg glemmer pludselig alle mindreværdskomplekserne og de indre problemer. For en stund løftes byrderne fra mine skuldre, og jeg kan ånde frit. Jeg kan slippe tankerne, og jeg kan føle mig sikker. Jeg kan klare alt, for jeg er elsket af en. Og alt andet er lige meget.

"I Would Tell A Thousand Tales, Just To Know What You've Been thinking. I Would Swim The Seven Seas, Just To Crawl Along Your Beaches". Jeg benægter ikke, at sangen er fyldt med klicheer, men når Will Johnson synger dem, er det ikke patetisk. Man tror på dem, og alt virker helt rigtigt. Han mener det. Hans stemme er så ærlig og ægte, at jeg tror, han kunne bilde mig hvad som helst ind. Jeg ville tro på alt, hvis bare han sang det.

At høre "Just To Know What You've Been Dreaming" er som at træde et skridt ind i sit eget hjerte og genfinde dets rytme. Det er at føle sikkerheden og trygheden, som når man finder sin elskedes blik efter at have flakket rundt alene. Det er at bremse op, og huske det der er rigtigt, og det der er vigtigt i ens liv, og det har jeg brug for indimellem. Det er en pause fra usikkerheden og tanke-infiltrationerne, og det giver mig en indtrængende lyst til at holde om min kæreste og aldrig give slip. Hvis man kunne bo i en sang, ville jeg bo i denne.