TC and Honeybear

John Grant

Det er længe siden, der er kommet nyt fra John Grant fra The Czars. Derfor er det også yderst kærkomment, at han endelig har udgivet sit første soloalbum med hjælp fra Midlake. Nu mangler han bare at lave det julealbum, som jeg ved, at han har i sig.

TC and Honeybear minder mig om en utrolig sørgelig, men også smuk og virkelig fantastisk bog, jeg læste højt for nogle børn under et træ en solskinsdag i juni for to år siden. Bogen er skrevet af Kate DiCamillo og hedder "Edward T's forunderlige rejse". Den handler om en meget smuk og elegant porcelænskanin, der har utroligt høje tanker om sig selv og ingen andre. Han bliver købt til pigen Annabell, der kommer fra en fornem og rig familie. Hun elsker ham inderligt, men Edward er kun optaget af sig selv og dømmer og ser ned på alle andre. På et krydstogt mister Annabell ham i havet, og Edward T ligger i månedsvis på havets bund og drømmer om himlen og stjernene og alt det, der engang var en del af hans verden. Han er levende, men død. En dag bliver han fanget ind i et fiskenet og herefter følger man Edwards barske rejse og møde med mange triste skæbner, der en for en omfavner hans hjerte og viser ham livet. Blandt andet bliver han en fattig og syg piges eneste trøst indtil hun dør. Jeg kendte ikke bogen, da jeg tog den ned fra hylden i sin tid, og det kom bag på både børnene, som jeg læste højt for, og mig selv, at jeg pludelig fandt mig selv med tårerne trillende ned ad kinderne, mens jeg læste den.

TC and Honeybear viser mig igen billederne fra Edward T's forunderlige rejse og giver mig, om end ikke samme historie, så i hvert fald samme stemning. Ligesom med bogen får man en oplevelse, der sætter sig i en lille flig af sjælen. Man er ikke helt den samme, som før man læste bogen eller lyttede til sangen.

I John Grants version fortæller han historien om Honeybear, der før TC fandt ham, var så trist og ensom. Han fortæller historien om en betingelsesløs kærlighed, om at elske en så meget, at man hellere selv vil ofres fremfor at den anden bliver det. Honeybear er en slags omvendt Edward T. Hans hjerte er fuld af kærlighed, men han har ingen at give den til - indtil han møder TC:

For TC and his Honeybear the world will not stop moving.
For rendez vous and longing stairs,
and hearts that won't stop burning.

Before that Honeybear had given up,
he felt so sad and lonely.
Then one night he looked up and he saw,
he saw his one and only.

When TC came onto the scene,
he entered in on golden wings.
And with him he brought butterflies,
of crimson red and emerald green.

'Cause before TC Honeybear was waiting,
was waiting for him patiently.
TC took his fear away,
became his one and only.

På dette nummer er John Grants stemme præcis, som jeg elsker den. Den er fløjsblød og inderlig og indkapsler en dybfølt og sørgmodig følelse af erfaring og smerte. John Grants stemme er så personlig og ærlig at verden omkring en står stille, når han synger, og det eneste man kan, er at sætte sig ned og lytte til det, han vil fortælle. Musikken er, ligesom John Grants stemme, hjertelig og smuk. Melodien spilles af en akustisk guitar og løbende kommer der flere instrumenter til - blandt andet end sjældent værdsat fløjte, der yderst usædvanligt passer perfekt ind samt en kvindestemme, der nærmest vuggeviseagtigt prøver at trøste den stakkels honeybear.

The world came crashing down on them,
with all of it's ferocity.
And Honeybear was terrified,
he said do not take him, take me.

Before that Honeybear had given up,
he felt so sad and lonely.
And then one night he looked up and he saw,
he saw his one and only,
and he said: Please don't take him; 'cause I love him, he's my joy and my life.

For my love, I won't hesitate,
I will give him all that his heart can take.
And I'll trust him fearlessly.
I want him to be free.

I Edward T's forunderlige rejse ender Edward med at være en gammel og slidt kanin, der har iturevet tøj og ødelagte ører. Men i modsætning til i starten, er han nu dyb og vis. Al overfladen er skrabet bort, og han har på den hårde måde lært, hvad der er vigtigst i livet; at elske og at blive elsket. Hans store ønske er nu at komme tilbage til Annabell, der elskede ham betingelsesløst, så han også kan vise hende sin kærlighed.

Honeybear har fra starten vidst, hvad det handlede om; der var ingen overflade der. Men Honeybear har ingen Annabell, der elsker ham betingelsesløst. Ikke mere.